Nokia 7900 Prism - Softwareopdateringer

background image

Softwareopdateringer

Vigtigt! Brug kun tjenester, som du har tillid til, og som tilbyder tilstrækkelig
sikkerhed og beskyttelse mod skadelig software.

Nokia udgiver muligvis softwareopdateringer, som indeholder nye funktioner, forbedrede
funktioner eller optimerer ydeevnen. Du kan anmode om disse opdateringer gennem pc-
programmet Nokia Software Updater. Når du vil opdatere enhedens software, skal du bruge
programmet Nokia Software Updater og en kompatibel pc med operativsystemet Microsoft
Windows 2000 eller XP, og du skal have bredbånd og et kompatibelt datakabel, der kan
anvendes til at slutte enheden til pc'en.

Du kan finde yderligere oplysninger om, hvordan du henter programmet Nokia Software
Updater på www.nokia.com/softwareupdate eller det lokale Nokia-websted.

Når du henter softwareopdateringer, kan det være ensbetydende med, at du skal overføre
store datamængder via tjenesteudbyderens netværk. Kontakt tjenesteudbyderen for at få
yderligere oplysninger om, hvad dataoverførsel koster.

Kontroller, at enhedens batteri er tilstrækkeligt opladet, eller tilslut opladeren, før
opdateringen sættes i gang.

Ved længerevarende brug kan enheden føles varm. I de fleste tilfælde er dette helt normalt.
Hvis du har mistanke om, at enheden ikke fungerer korrekt, skal du indlevere den til service
hos den nærmeste autoriserede serviceforhandler.